


Det er dig som lærer, der skal tilmelde din klasse. Tryk her for at melde klasser til.
Når du har tilmeldt klassen, genereres der et klassespecifikt link, som du skal sende til klassen. Eleverne kommer på deres klassehold ved at tilmelde sig via linket. Send linket til klassen via fx Lectio og giv dem noget god energi med på vejen.

Nu er klassen tilmeldt, så nu handler det om at holde gejsten oppe. Her er en række tips til, hvad du kan gøre:
Lokale præmier: Har skolen mulighed for at udlodde lokale præmier? Det gør en stor forskel for elevernes engagement, hvis der er mulighed for at vinde en sandwich fra kantinen, kage til klassen eller lignende.
Cykelstatistik: Vis, hvem der er med, og hvem der fører på skolens skærme.
Undervisning: Overvej, om kampagnens temaer som sundhed, klima, mobilitet, fællesskab, osv. kan bruges i undervisningen. I kan også gøre brug af quizzen i undervisningen.
Din egen deltagelse: Skal I tilmelde et lærerhold og give eleverne baghjul?
Tastetid: Giv eleverne lov til at taste deres cykeldage i undervisningen.
Hype: Klap de svedige elever ind i klassen og uddel en masse god energi til hele klassefællesskabet.
Er der nogle elever eller udvalg på din skole, som kan hjælpe med at sprede god stemning omkring Fælles-Tour? Måske miljøudvalg, elevråd, festudvalg eller lignende er klar på at hjælpe dig med at hænge plakater op eller lignende?
Har du ellers brug for hjælp – kontakt da faellestour@cyklistforbundet.dk.